Kennel Basotto

Hound´s Space Boy

DKCH(S) SECH WUT juniorchampion WUT champion Klubchampion, INTCH, INTCH(U) Københavnsvinder 2015

 DK13473/2012


 Hound´s Space Boy sporprøvet


Mange flotte præmieringer på udstilling, han har CACIB i Sverige, Danmark og Tyskland.


Født den 20.04.2012


Far: S22742/2002 SE U(V)CH NO UCH SE GB CH INT U(V)CHDK UCH  Hound´s Major Tom


Mor:S33608/2005 WW-06 SE U(V)CH UCH JEUW-06 INT U(V)C.I.E Hound´s Lady Madonna








DKK 18101/2006 DKBCH(G) DKCH(G)


Født den 25.5.2006


Victor vom Waldwuffel.


 Han er udstillingschampion.


Rygfotograferet med K 1   Index 114 sikkerhed 0,758


Ikke mange langhårede gravhunde har bevist deres værd på samtlige brugsprøver.


 1.pr. 65 point på spor åben klasse.


3.pr. på drev


 2 x 1.pr. med 67 + 1g.1.pr.70 point på gravprøve. Victor er DKBCH(G) Brugschampion på grav.


Et meget fint resultat som ikke mange langhårede gravhunde kan præstere.


Han har gennemført mentaltest, med et meget fint resultat. Han er rolig, venlig og en super familliehund, med et fantastisk godt temperament, derudover har han rigtig gode jagtegenskaber som han giver videre til sine afkom.

 


Øjenlyst feb.2011 uden anmærkninger


Rygfotograferet d. 18.1.2010 med K1 og et index på 114.


 





 


Derudover har han deltaget i hvalpe motivation,klikkertræning og ringtræning og er meget samarbejdsvillig og lærenem.


 




 


Victor vom Waldwuffel er far til Basotto´s Vanessa De Vi som blev BIS vinder ved nordisk gravhundevinder udstilling 2007 hermed Norden´s bedste baby af alle gravhunde varianter.


I 2010 er Vanessa blevet Dansk og Tysk udstillings Champion Samt opnået 1.pr på spor 20 timer.







Han er også far til Basotto´s Stoffer De Vi som allerede viser gode evner for spor og gravarbejde.


Se Victor´s afstamning længere nede på siden.

DKK 18101/2006 DKCH(G) DKBCH(G) Nr.8 på top 100 af alle gravhundevarianter 2010 i DGK

Victor vom Waldwuffel

Victor vom Waldwuffels debut på gravjagt.


Den 30.12.2010.


 I foråret 2010 blev DK 18101/2006 Victor grav champion DKBCH(G). Et stort mål var nået og jeg var meget stolt og glad. Der er i øjeblikket kun to langhårede gravhunde der har opnået dette resultat.


Jeg ved ikke helt hvor glad Victor var efter dette resultat, for det betød at han ikke mere måtte træne på grav, hvilket jeg er sikker på har været et meget stor savn for ham.


Nu er jeg (endnu) ikke jæger, så mine chancer for at prøve praktisk jagt på ræv, er derfor minimale jeg havde også den holdning at jeg ikke ville udsætte Victor for den risiko, der er ved, at sende ham i en naturgrav. Stor var min glæde da jeg på et tidspunkt i løbet af sommeren, kom i kontakt med Carsten Henriksen. Carsten inviterede mig til at deltage i Kennel-Skydebjergs årlige gravjagt den 30.12.10 Carsten ville gerne hjælpe mig med Victors debut og lovede at han kun ville blive sendt i kunstige grave, samt give mig den nødvendige vejledning.


Jeg gik og glædede mig indtil dagen skulle komme hvor Victor skulle i en rigtig rævegrav. Jeg tilstår gerne, at jeg havde mange spekulationer forud for jagten. En af de største spekulationer gik på om Victor i stedet for at gå ned i graven, ville gå på drev. Jeg tænkte med gru på hvad der ville ske hvis det skete, uden halsbånd og min sædvanlige GPS, som jeg normalt bruger til drevarbejdet for at vide nøjagtig hvor han er. Jeg forestillede mig hvordan vi kunne risikerer at ødelægge jagten for de øvrige deltagere, hvis vi måtte bruge timer på at få fat i Victor, eller at han måske kunne være væk i flere dage, evt. aldrig komme tilbage igen. Jeg turde slet ikke lufte mine tanker for min gemal, Ole for han var endnu mere nervøs end jeg. Der kunne jo også ske det at Victor slet ikke ville gå ned i graven, det ville jo være noget flovt for en grav champion. Hvad nu hvis Victor ikke kom op af graven igen. Jo bekymringerne var mange.  På et tidspunkt overvejede jeg at melde fra igen, men nysgerrigheden og forventningen vandt heldigvis over bekymringerne.


Ugen op til gravjagten var præget af store sne mængder og trafikale vanskeligheder så det var spændende om det overhovedet var til at køre de godt 90 km der er fra Vestbirk til Skydebjerg, jeg tog lige et tjek med Carsten dagen før. Vækkeuret ringede kl. 5 alt var gjort klar aftenen forinden, så morgenmad og kaffe kunne nydes i bilen undervejs, jeg har aldrig været god til at undvære min morgenmad inden jeg tager hjemmefra. Da vejene jo kunne være meget glatte, beregnede jeg ca. 3 kvarter ekstra til turen. Jeg kørte hjemmefra 5.40 og tog det stille og roligt, alligevel ankom jeg allerede 6.50 altså næsten en time for tidligt, jeg har altid bedst kunne lide at være i god tid, det var jeg jo så også. Heldigvis var Carsten og familie også allerede kommet så der var mulighed for at komme ind i varmen. Her mødte jeg et virkeligt flot syn, Forsamlingshuset var smukt pyntet med opstilling af ræve trofæer, ræve skind og andet vildt. Der var fint dækket op til morgenkaffe, rundstykker og en lille en til halsen, til ca. 35- 40 personer.

Carsten bød velkommen og oplyste om at der i hver af vores kaffekopper var en lille seddel, hvor vi skulle skrive ”ben” på, hvad var det nu for en spøj, Carsten forklarede at hvis der blev skudt en tæve ræv gav det 4 ben og hvis der var tale om en han ræv gav det 5 ben, vi skulle så skrive vores gæt på hvor mange ”ben” der ville være på jagtparaden til slut. Der blev givet mange forskellige bud lige fra 15 til et godt stykke over 100. Når dagens resultat forelå, ville de 2 der havde det bedste gæt vinde en præmie. Hver deltager bidragede med en tier til puljen. Jeg var rimelig optimistisk og gættede på 75 ben. Carsten opfordrede hver af de vist nok 10 grupper der var til at holde deres egen nødvendige jagtparole inden jagtens start. Alle skulle være tilbage til forsamlingshuset, senest kl. 16.00 og gerne før, da solen gik ned 15.52.


Alle grupper drog af sted ud på en nøje planlagt rute, for at tilse de forskellige grave. Jeg var fast overbevist om at jeg ville have min bil med, hvis nu Victor gik på drev og jeg skulle vente på ham, men det første jeg fik at vide var at jeg skulle køre med Carsten, jeg sagde ham ikke imod, kunne jo godt se, at en firhjulstrækker, var det eneste rigtige i sådan et føre på skovveje og mindre veje der ikke nødvendigvis var ryddet. Så tankerne om at Victor kunne blive væk, blev ”skrottet”.


Jeg fulgtes med Carsten Henriksen, Steffen Christensen og Jørgen Andersen hele dagen og havde en meget lærerig dag, dejligt at høre om de erfarne jægers erfaringer.


Ikke lang tid efter vi var taget af sted, kom der en melding om at første ræv var skudt.


Vi nåede også frem til de grave som vi skulle besøge og Victor fik lejlighed for at vise hvad han kunne. Først skulle vi dog lige have gravet hullet til ræve indgangen fri for sne, Jeg var glad for jeg havde gode handsker på, da det skete med ren håndkraft. Victor var ikke interesseret i at komme i graven, men forsøgte i stedet at stikke af på drev, Carsten indhentede på sine lange ben dog hurtigt Victor, så han kunne komme tilbage til opgaven, jeg tænkte uh… hvilken skam, er Victor en ”tøsedreng”, men Carsten satte sin lille tæve Charletans Erika (Rika) ned så den kunne klare opgaven, den kom dog hurtigt igennem graven uden ræv, altså var ræven ikke hjemme. Carsten sagde at Victor helt sikkert ikke gik i, da han godt var klar over at Mikkel var ude at lufte sig. Næste grav blev besøgt, Victor var stadig ikke interesseret, endnu en gang måtte Carstens hund Rika undersøge graven, men med samme resultat. Nå så var det alligevel ikke sikkert at Victor var en ”tøsedreng”.


Da vi nåede frem til den 3. eller var det 4. grav, var Victor ikke længere i tvivl her skulle graven undersøges, vi stod og lyttede et stykke tid, kunne ikke høre nogen gøen, men en hel del uro som vi kun kunne gætte på hvad var, Carsten mente at Victor var en værre Bandit, der havde taget ræven i stedet for at jage den ud, men lidt efter kom ræven, som blev nedlagt med et velafrettet skud fra Steffen,umiddelbart derefter kom Victor, som efter tre års træning endelig fik sin ”gevinst” og blev klar over hvad det egentlig gik ud på det hele. Det var en meget stolt hund og ikke mindst hundeejer, Victor havde vist at han kunne det, en gravhund skal kunne og han fik stor ros fra skytterne. Carsten havde ellers sagt til skytterne at han ikke regnede med at hunden kom ud samme side som ræven, da der var en ca. 60 cm. høj afsats inde i graven som han skulle springe op på for at følge efter ræven, med den forhindring klarede Victor også. Det var en viden jeg var glad for at få, da jeg overvejer at tage til gravprøve i Norge eller Sverige i 2011 og her er kunstgravene bygget op på samme måde. Så nu ved jeg at det ikke er en forhindring der betyder noget for Victor.

Den næste grav vi skulle besøge, lå temmelig langt væk fra vejen, så jeg synes at Victor skulle slappe lidt af, eller var det mig selv? Men det var en fin lejlighed til at træde af på naturens vegne, uden tilstedeværelse af mandfolk. Videre til næste grav, nu var Victor ikke længere i tvivl, det her var spændende, ind og se om ræven var hjemme, Victor kom dog hurtigt ud igen, der var ingen hjemme her. En ny grav her ville han også gerne ned, stadig ingen gøen, men efter en del tumult kom ræven pludselig ud af graven med Victor hængende i halen, ræven besluttede sig dog hurtigt for at manden mad det hvide skæg og bøssen(Jørgen), var mere farlig en Victor, hvorefter den vendte om, nappede Victor i næsen og sendte ham tilbage til graven. Da der efter et stykke tid stadig ikke skete noget, hverken hund eller ræv ville åbenbart ud, der gik mange tanker igennem mit hoved, hvad var det jeg havde udsat min hund for, af kan man sige unødvendige udfordringer. Carsten begyndte at lede efter kedlen for evt. at grave ned til ræv og hund, jeg følte mig nu ikke særlig sikker på at det kunne lade sig gøre, da jorden jo var bundfrossen. Godt hverken Carsten eller de andre vidste hvilke tanker der gik igennem mit hoved, jeg holdt dem klogelig for mig selv, men følte også at hunden i gode hænder hos Carsten, som havde flere bud på løsninger og til sidst lykkedes strategien også (et rensebånd og en GPS kan gøre meget) Victor kom ud, vel efter det meste af 1½ time, ih hvor blev jeg lettet og glad over at se min hund. Victor blev ikke sendt ned igen, denne dag, det blev hurtigt besluttet at Rika, skulle have lov til at gøre arbejdet færdigt, hvilket hun gjorde kvikt og hurtigt. Endnu en gang var det Steffen der med et velafrettet skud nedlagde ræven, 2 skud to ræve, virkeligt flot.


Desværre betød denne forsinkelse at vi kun kunne nå en grav mere. Her stødte Merethe til og endnu en rask travetur, gennem 20 til 30 cm sne begyndte. Rika var med til at undersøge denne grav, som desværre også var tom.


Herefter gik turen tilbage til Skydebjerg forsamlingshus, hvor vi ankom præcis kl. 16.00.


Et utrolig flot skue nåede vores øjne, 15 ræve (65 ben) blev lagt til parade, her i blandt Victors 1. ræv, omkranset af gran og to flotte bål. Hornblæsere der blæste jagten af og frokost klar. Et fantastisk syn, som næsten kunne få tårerne frem.


Så var der tid til gule ærter, som Carstens mor havde lavet, tak til hende, de smagte virkelig godt.


Tak til Carsten og familie for en uforglemmelig og ikke mindst lærerig dag.


Under spisningen kom en erfaren jæger med en opfordring til en kun 17 år gammel ung mand, Emil Veimer, som på dagen havde skudt hele 2 ræve. ”Skriv nu din egen jagtjournal over alle de ræve du skyder, og om dagens oplevelser, det vil du blive glad for senere, jeg har desværre aldrig selv fået det gjort og det ærgrer mig”. Jeg tog ideen til mig og denne beretning er min jagtjournal over, en minde rig og fantastisk dag.


Jeg er glad for den erfaring jeg fik med mig hjem, jeg lærte at min hund godt ved hvornår der er ræv eller ikke. Jeg lærte ikke mindst at det ikke er ligegyldigt hvilken jæger man følges med, men at det er vigtigt at jægeren ikke også ved hvad han skal stille op i kritiske situationer, f.eks. når hunden bliver i graven, en viden jeg er meget glad for at have fået, så jeg ikke bare styrter af sted, med hvilken som helst jæger der tilbyder en tur på gravjagt. Jeg har også lært at jeg aldrig sender Victor i en grav, uden et pejl til grav. Så skulle muligheden for en ny gravjagt opstå, har jeg helt sikkert investeret i et sådant pejl.


Hvis nogen for et par år siden havde sagt at jeg ville kæmpe mig igennem lange ture gennem et godt lag sne, hvor det til tider var nødvendigt at slæbe en godt 10 kg tung hund også, havde jeg sagt, det kan jeg ikke, men jeg gjorde det og gør det trods en ikke helt så god fysik, gerne igen. Jeg håber på, at jeg igen senere, vil få mulighed for at opleve en så fantastisk dag på gravjagt sammen med Victor.

Victor vom Waldwuffel til sportræning

 Jagthundeskue Nr. Hostrup 2007

Far: Wuffel vom Nebelstein

Morfar: Veto vom Speyerbach

 Farfar: Xyllo vom Nebelstein

Victor vom Waldwuffel er født den 25.05.06 og importeret fra Tyskland.






far:  Wuffel vom Nebelstein 9615054L


sp/SchwhK schwhK/40 Vp BhFk 95 BHP-1 BHP-2 MSBL BhN GBT.87/2005 (v) V







Mor:  Nena vom Waldwuffel 0315364L


 sp/SchwhK BhFk 95 BHP-G sfk Wa.T. BhN (SG)






Morfar: Veto vom Speyerbach


VDH/DTK 0015433L


sp bhFK (V)






Farfar: Xyllo vom Nebelstein


forældrene er "Aus jagd gebrauch teckelzucht" mange generationer tilbage.

Mentaltest       

   klikkertræning

 


  Her ser du et par billeder fra da vi hentede Victor i Tyskland